Velkommen til info om banen.

I menuen i venstre er link til alle relevante oplysninger for spil på banen, baneguides, lokaleregler mm.

Her under er en nyhedsblog om arbejde på banen, særlige forhold f.eks. vognforbud, midlertidig lokalregler/bladregel. lejeforbedring og lignende.

Hvad der kommer til at ske med greens

dybtepaagreen

Der er et problem, ca 20 cm nede under jorden, hvor der igennem mange år har dannet sig en sål på 10 cm, hvor vandet ikke kan komme igennem – desto mere vand der bliver i de 20cm, jo mindre ilt.

Årsager til at få sænket vandindholdet.

Planterødderne lever i jordens porer. Porerne er enten fyldt med luft eller med vand. Rødderne er akkurat som os helt afhængige af ilt for at leve. Derfor må vandet ud af porerne for, at der kan komme luft til rødderne. 

I dårlig drænet jord vil rødderne vokse i det allerøverste jordlag. Det gør rodsystemet overfladisk og svagt og svækker planternes næringsoptagelse.

Når vi kommer tættere på det rigtige vandindhold får vi flere positive virkninger end øget plantevækst:

-          Jorden får bedre bæreevne for mennesker og maskiner.

-          Tør jord tåler mere slid, inden strukturen ødelægges.

-          De ønskede planter konkurrerer bedre mod ukrudt, der trives med overfladiske rødder, ligeså vel som lav.

-          Man får en tidlig vækststart, fordi jorden bliver tidligere varm.

-          Vinterskaderne bliver færre.

-          Man får en hurtigere og bedre nedbrydning af organisk materiale.

Vandet i jorden

Når vi graver et hul i jorden, oplever vi ofte, at vand bliver stående i hullet. Vandoverfladen kaldes grundvandsspejlet. Under dette niveau - og lidt over - er alle porer i jorden fyldt med vand.

For at opnå den ønskede effekt, er der nogle maskiner der kan anvendes. Nogen af maskiner har vi, og dem vi ikke har, låner vi af andre klubber – som endvidere låner af os (hvilket kun er bestemte klubber).

Greens er opdelt i to grupper. Gruppe 1 (hul nr.: 1, 3, 5, 6, 8) er dem der har de sværeste betingelser; De skal have en vertidrænbehandling, som er af samme type vertidrænmaskine, som I ser på fairways. Den kan komme ned i denne dybde, som vi skal ned i for at bryde den sål, som holder vandet tilbage. Se billedet for nedenfor.

v

29 03 2016 4

Der bliver dresset fairways i den kommende tid, det vil komme til at foregå på denne måde, at der bliver dresset en til to eller flere fairways ad gangen. Det har også noget med vejret at gøre - det skal være godt vejr for at få den optimale effekt. Når det er godt vejr, så er der også mange spillere på banen. Derfor er det vigtigt, at spillere og greenkeepere skal samarbejde, og det er jeg sikker på kan lade sig gøre.

Der bliver lagt 5 mm sand ud på fairway. Dette lyder ikke umiddelbart af meget, men vil kunne mærkes, når man spiller, indtil græsset har vokset sig over sandet. For at få bedre udnyttelse af det sand vi spreder ud, kommer der en maskine som rusker hele overfladen på fairway, hvor sandet ligger. Den hjælper også til med, at få sandet ned i de huller den laver, og de revner der bliver i jorden. Denne proces er for at få en tørrere overflade og mere ensartet spilleoverflade.

Efter ruskeren, er overfladen temmelig løs og ujævn. For at få styr på overfladen igen, kører vi med vores såmaskine der sår 0,5 kg pr. 100 m2. Den er udstyret med en stor trommel som ligger det hele på plads, så det bliver en jævn overflade igen.

Som det sidste, i hele denne proces, kommer der en traktor med en bred kost som får det sidste sand på plads.

Søren

Golf i vinter vejret!

golfvinter

Vinterkulden er kommet og det er igen vigtigt, at vi ikke spiller til greens hvis der er ”frost” på og i greens, hvorfor?

Frost skader ikke græs, men trafik på græs med frost gør, denne lille video fortæller hvad der sker link til video

Derfor benyt de blå flag i forgreens.

Det er ligeledes ikke længere nødvendigt at bekræfte starttider i Golfbox.

 

 

 

 


Eftersåning af green

Kære Medlem,

Så er det blevet tid til eftersåning af greens. For at gennemføre det mest effektivt og til mindst mulig gene for medlemmer og gæster, er det besluttet, at vi i år tager 9 huller ad gangen. På den måde kan greenkeeperne klare 9 greens på en dag og hele eftersåningen gennemføres på 2 dage.

Flagene vil være placeret i forgrene på de 9 huller der arbejdes på.

Eftersåning kan kun gennemføres når det er tørvejr så derfor kan det ikke lægges fast i kalenderen hvilken dag det bliver. Men det er besluttet at vi forsøger i uge 40 (mandag-torsdag) alternativt i den efterfølgende uge.

Skulle du være uheldig, at eftersåningen sker på en dag hvor du gerne vil spille kan du evt. overveje at inddrage Par 3 banen i dagens runde.

Med venlig hilsen

GreenKeeperne

Eftersåning består af nogle arbejdsgange:

26092016 1

På billedet her over prikkes green. Der bliver lavet en masse huller på ca. 2-3 cm dybde, så der er plads til frø. På denne tid af året sås der med rødsvingel. Årstiden er varm god og fugtig, så frøet kan spire.

2609216 2

Her kan man se, at der er lagt nye frø ud på det prikkede areal. Derefter skal vi så feje de nye frø ned i hullerne.

26092016 3

Der er altid nogle frø, der ikke kommer ned. Så for at få de sidste frø med, så prikker vi en gang til, hvilket kan ses til venstre på billedet.

26092016 5

For at få en nogenlunde tilfredsstillende spilleoverflade tromler vi den eftersåede overflade, så den bliver jævn, og dresser den for at fylde de huller, der stadig står åbne, så frøet får jordkontakt.


Opstamning af træer

traefaeld

Som man kan se, er vi ved at opstamme træer på banen. Det giver et fantastisk look, og et bedre flow på banen.

I spørger måske, hvorfor vi gør det nu, og ikke i januar, februar eller marts, hvor man skulle mene, at der er mere tid til det. Svaret er, at i januar til april er træerne ikke i vækst, så når man skærer en gren af i denne periode, er der stor risiko for at svampe kan angribe træet, og da træet ikke er i vækst kan det ikke forsvare sig mod de sygdomme, som svampene kan give. Derfor er den optimale periode til at opstamme og beskære de trætyper, som findes på banen fra perioden efter sankt Hans til sidst i oktober.

Vi deler banen op i 6 trægrupper. På den måde kan vi holde styr på, hvor langt vi er nået, for det er ikke muligt at nå hele banen rundt på en gang.

Vi er i gang i gruppe 2.og 3. og det er den, der bliver opstammet og finpudset i år.

På billedet kan I se, de 6 trægrupper , så I kan følge med i, hvilke grupper, vi arbejder med.

traegruppe1 6


daennosv